Østhimmerland 1940 - 45.
Af Poul Hansen og Egon Larsen, Hadsund
Beboerne i Als og Helberskov blev, ligesom store dele af landets øvrige befolkning, vækket af lavtflyvende tyske luftfartøjer den 9.april 1940 om morgenen. Senere generede flyverstøjen et ligfølge, under en begravelse på Als kirkegård. Tyskerne var i færd med at besætte Danmark. Allerede dagen efter ankom den første tyske afdeling til Als, hvor de blev modtaget af lokale sympatisører, og lidt senere fortsatte de mod Helberskov, hvor "Bjerget" blev besigtiget, og en fast garnision blev etableret med ca. 150 soldater. Tyskernes formål var at befæste Bjerget, den ca. 25m høje sandbanke sydøst for byen, og kort tid efter påbegyndtes et omfattende arbejde med at fjerne sand og opføre befæstnings anlæg, som involverede mange mennesker, deriblandt en stor del fra egnen. Tyskerne havde til hensigt at anbringe 4 stk. 75 mm kanoner i Bjerget og andet skyts i nærheden. Arbejdet skred frem og den lille fredelige landsby, kendt for de mange gamle gårde med stråtage, og den store udvandring, blev således befæstet. Stedet var omhyggeligt udvalgt af tyskerne, for at kunne forsvare mulige allierede angreb fra søsiden og tre store fjordes ind- og udløb: Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord.
Udsigt fra Toppen af Bjerget.
Besættelsen skred frem, og anlægget på Bjerget stod færdig og blev afprøvet. Ofte øvede tyskerne sig i brugen af håndvåben imellem Helberskov og Odden, de kunne tillige være til fare for den stedlige befolkning når vildfarne kugler peb om ørerne på dem. En dag blev det dog en gårdejer for meget, og han klagede til tyskerne, som blev overrasket over denne meningstilkendegivelse.
Men den 5. april 1945 skete der ting på Bjerget. Garnisionen havde lægebesøg med det formål at vaccinere styrkerne. Soldaterne lå ude og nød det fine vejr, medens garnisions kommandanten var borte. På dette tidspunkt havde de allierede optrappet deres luftangreb ganske betydeligt, og bølge efter bølge af flyvemaskiner overfløj Danmark dag og nat,med det formål at sænke tyske skibe i Kattegat og Østersøen og andre betydningsfulde militære mål. Den pågældende dag omkring kl.16 dukkede en stor formation engelske mosquitojagere op over Kattegats nordlige horisont,og da disse var på højde med Bjerget,åbnede de tyske artillerister ild mod englænderne,der besvarede ilden, samtidig brød 3-4 maskiner ud af formationen, dykkede ned og bestrøg Bjerget med deres 20 mm maskinkanoner og forsvandt igen ud over havet. Området lignede en slagmark med døde og sårede, som i hast blev bragt til hospital. Sammenstødet med RAF havde kostet dyrt. RAF slap med et beskadiget jagerfly, forårsaget af tyskerne under kampen.
Krigen nærmede sig sin afslutning, de tyske fronter brød sammen og i
begyndelsen af maj ankrede tre tyske korvetter op ved indsejlingen til
Als Odde og ønskede lodshjælp til at passere indløbet til Mariager
Fjord. Dette kom lokale modstandsfolk for øre og straks fik de to lodser
ved lodseriet en henstilling
om straks at gøre sig usynlige, for at hindre de tyske orlogsfartøjers
indtrængen i fjorden Den 4. maj om aftenen meddelte BBC"s danske stemme
i London, at tyskerne havde overgivet sig, og Danmark var atter et frit
land. Begejstringen var enorm. Samme aften, som budskabet lød fra
London, befandt en af lodserne, Ib Velling, sig i området omkring Odden
og blev pågrebet af tyskerne, ført ud til stranden, hvor han blev
henrettet.
I tiden før og efter 4. maj. var der en betydelig udskiftning af
officere og menige i Helberskov, ofte med folk fra andre tyske militær
for lægninger langs med kysten op til Frederikshavn, som troede fuldt og
fast på nacismens idealer og ideer, og ikke ville tillade tyske
overgivelser. Sådanne folk søgte til Helberskov omkring kapitulations
dagen,og den forholdsvise nye kommandant Simon var ingen undtagelse, han
var ikke til sinds til at overgive garnisionen, at ikke alle tyskerne
var lige enige vidner kraftigt skyderi om i den vestre ende af skolen i
Helberskov,hvor nogle tyskere holdt til den 4. maj, i hvert fald blev to
døde båret ud derfra, muligvis efter et lokalopgør. Dagene gik og
modstandsbevægelsen kom ind i billedet og forsøgte at få tyskerne i
tale, men disse ville fortsat ikke forlade lejren. Samtidig forberedte
tyskerne sig til et muligt væbnet opgør og udstationerede soldater på
strategiske steder i omegnen af Helberskov, hvor tyskerne nu var svundet
ind til ca. 70 mand.
Modstandsfolk fra Hobro området ankom til Helberskov og blev
indkvarteret på skolen.
Pastor Larsen fra Als, der også var modstandsmand, kontaktede en dag de
engelske militære yndigheder og bad dem om assistance til at klare
problemet med tyskerne.
På vej ned til forhandling, med den unge engelske løjtnant i spidsen og med overlæge Kindt som tolk.
Henvendelsen blev efterkommet, og den 10. maj ankom 4 panservogne med den 21-årige løjtmant Johan Phipps i spidsen til Helberskov for at bistå ved forhandlingerne med tyskerne. Den tyske kommandant var stadigvæk ubøjelig, efter at en større forsamling af modstandsfolk og militære myndigheder var blevet sammenkaldt samme dag ved Bjerget. Men man enedes om at fortsætte samtalerne inde i skolen, og langt om længe blev det aftalt, at tyskerne skulle rømme Bjerget og bære våbnene ud derfra, med ret til at hver tredie soldat måtte være bevæbnet og endelig til sidst, at alle tyske styrker skulle være ude af Helberskov inden næste dag kl. 17.
Tyskernes sidste bastion i norden var hermed en saga blot. Nu forestod at stort oprydningsarbejde, hvor Falck assisterede med at køre kanonerne bort og modstandsfolk medvirkede ved sprængningen af områdets store ammunitionslager, som fik ruderne og døre til at revne i Als og Helberskov. Sporene efter tyskerne skulle fjernes og nye tider ventede forude for samfundene ved Himmerlands sydøstkyst.
Ved udarbejdelsen af dette stykke er bl.a. anvendt citater fra Christian Eriksen, Als, samt andre vidner til hændelserne i området under 2. verdenskrig.
Ouegruppen parat til sprængning af tysk ammunition
Før vi starter Krigen, skal vi lige ha´ en kop te.
Alle våben bæres ned fra Bjerget. Nu går det den rigtige vej.
Så stor blev hullet, ved første sprængning.