opdateret 16. november 2015

besøgende siden

Februar 2013

Der er sket en fejl i tælleren, så jeg starter forfra

 

Forenings EL

Støt Helberskov borgerforening og vores forsamlingshus.

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

Helberskov har sin egen dialekt.

Der bor kun 160 borgere i Helberskov på Als Odde, men de sidder alligevel på en skatkiste af en egen og sjælden dialekt. Selv om sproget er klingende himmerlandsk, hævder de i hvert fald selv, at de har ord, som ikke bliver brugt inde i den større by Als.

Christian Christensen, der er formand for den Lokalhistoriske forening for Als og Omegn, mener at have en forklaring.

- I Helberskov snakker folk lidt mere, som de før gjorde på landet. Og inde i byen Als blev der talt lidt finere, som vi kalder det. I gamle dage var der for eksempel ingen, der blev tiltalt med De i Helberskov... det skulle da lige være præsten, siger Christian Christensen.

Det er ikke uden stolthed, at folk i Helberskov slynger om sig med gloser fra deres egen dialekt.

Iver Christensen, som er født og opvokset i det lille samfund, siger:

- I mine bedsteforældres tid var det normalt at sige: Vi skal have vores ”nædder”. Det betyder aftensmad. Man kunne også sige ”unnen” og så var det middag.

Der er også ord som ”lime”, ”nøsset” og ”dovre”, og det skulle betyde kost, kostald og morgenmad.


 

Landsbyen der aldrig ændrede sig

En Hadsund borger har gjort opmærksom på, at der findes en unik og overset turistattraktion inden for kommunegrænsen.

Vedkommende peger på Helberskov.

Helberskov er i dag en af de sikkert meget, meget få danske landsbyer, som aldrig nåede at ændre sig.

Gårdene i Helberskov blev ikke udskiftet og flyttet ud på markerne som andre steder. De ligger som de blev bygget. I en samlet klump, nærmest, skulder ved skulder.

Man ser det bedst, hvis man begiver sig op på Bjerget. Så ligger landsbyen for blikket, som den fødtes i hine tider. En unik, en anderledes, oplevelse.

Vedkommende peger også på, at i hans drengeår var det udbredt trafik at klatre til toppen af Bjerget på de bedste sommerdage. Så stod man der og hyggede sig med hinanden, mens man betragtede solen og dens sidste stråler, inden den forsvandt under horisonten.

Den slags må også være en fed oplevelse for dagens danskere og udenlandske besøgende, hvis de får det at vide.

Tag til Helberskov, min søn - og se et stykke glemt Danmark - med landets smukkeste solnedgang.

 Jørgen Toubro, Hadsund


Sidste nyt på siden: opdateret 16. november 2015

Carl Juul - Fem måneder i Argentina

Avisudklip 2013

Avisudklip 2014

Avisudklip 2015

Se info og billeder af Thulstedhus her

Se om forsamlingshuset er ledigt her. Birgitte Buus har overtaget udlejningen, Birgitte kan kontaktes på telefon 24 69 45 25  - opdateret 16. november 2015

Bestyrelsen i Helberskov Borgerforening - opdateret 16. november 2015

Er der nogen der kan hjæpe her - Ulla Hvid søger aner

Jens Erik Thillemanns historie -  opdateret 16. november 2015

Pinsen 2012

Støt Helberskov borgerforening og vores forsamlingshus

Nye gamle billeder - Redigeret af Frank - Jeg siger mange tak for godt arbejde.

Jægerhuset er kommet på world wide web - se her

Landsbydrengene

Aviser og udklip 2011

Aviser og Udklip 2012 - bliver opdateret jævnlig - opdateret 16. november 2015

Ringridning 2012

Erik Markussen 90 år 21. februar 2012

Vores arrangementer og hvad der sker i Helberskov er også nævnt i de lokale netavis       

Østkystens avis

 

Næste arrangement i Helberskov.

Generalforsamling i Thulstedhus

mandag d. 11. maj 2015 - kl 19,30

Mød op og giv din mening til kende.

Hver Lørdag..


Ægte nostalgi

Man bliver da helt øm i knæene, når man ser de gamle gutter, desværre er de fleste væk i dag - de mangler i bybilledet.

Jeg har været så heldig at kende dem alle og de minder jeg har fra dengang, får mig til at smile indvendig, da der har været mange gode stunder.

Her er nogle replikker, jeg har hørt på bænken af gamle Zaar

  1. "Hver morgen får jeg et blødkogt æg og så smider jeg skallerne ud til hønsene, og ved I hva - så er de dæleme fyldt op dagen efter."

  2. " Uha, min kone hun er skrap, hun vil bare bestemme det hele, hver aften vi går i seng, siger hun, jeg skal lukke øjnene -det gør jeg da også - men hvornår jeg skal sove - bestemmer jeg selv"

Kunne man bare huske dem alle - ærgerligt de er smuttet - det skulle have været skrevet ned.


Helberskov Bjerg af Christian Christensen, Als

 Helberskov Bjerg er også en bakkeø fra istiden. Arealet omfatter ca. 10 tdr. land, og det er langt overvejende fælles jord, der er ejet af byen. Et olderlaug administrerer området. Det består af en bakke, der er ca. 24 m høj. Øst for bakken er et område, hvor der i mange år blev udgravet ler, der blev brugt som byggemateriale i bindingsværkshusene i landsbyen, som der stadig er mange af i landsbyen. Lergravningen ophørte i 1900 - tallets begyndelse. Østenden af bjerget har været beplantet i mange år, mens beplantningen på midterdelen er af nyere dato, plantet omkring 1960. Det er man nu gået i gang med at fjerne, da det helt har ødelagt bjergets identitet. Opgaven er at føre det tilbage til sin oprindelig udseende efter 2. verdenskrig.
I vestenden blev der i mange år hente sand, der blev brugt i området. Udenbys boende skulle betale for sandet, som oftest blev hentet pr. hestevogn. Der var lås for området, og for at få adgang til sandgraven, måtte man henvende sig til købmaden for at få nøglen udleveret og foretage afregning for det afhentede materiale.
I sandgraven var der endvidere en cementfabrik, der fremstillede både mursten og tagsten. Fabrikken ophørte i 1960, og derefter aftog sandgravningen meget. Det ophørte helt i 1970- erne, men så har der nok også været hentet sand i ca. 100 år, idet det fremgår af gamle kort, at der omkring 1870 ikke har været taget så meget sand, at det er markeret på kortet. Derimod kan man se, at der har været hentet ler øst for Bjergets område, der også er fælles areal.
På Bjerget står en sten, der bruges til kortmåling.
Midt på Bjerget blev i 1897 rejst en vindmølle, en såkaldt klapsejler, der skulle anvendes til at pumpe vand op til det nyoprettede vandværk. Ved siden af møllen opførtes en vandbeholder på 250 kubikmeter. Dens formål var både at være reservoir og skaffe det fornødne vandtryk i hanerne. Efterhånden supplerede man trækkraften med elmotor, og fra 1960 gik man udelukkende over til at bruge elektriske pumper. Vandværket blev nedlagt lige før år 2000 og erstattet af et fælles vandværk, Østvandværket. Vandbeholderen blev saneret i 2004.
En mand i landsbyen, Wolle Præjst. (Hans rigtige navn var Ole Jensen), var af den overbevisning, at der fandtes trolde eller andet uvæsen i Bjerget. Det var dog gode trolde, men i den lille høj, der ligger nordøst for Bjerget, (det kaldte man Batels Bakke) fandtes de onde trolde, og det gav Wolle Præjst mange genvordigheder, når man skulle holde disse væsener fra hinanden, så dette gav ham anledning til mange forbandelser og eder. 


Mordet på Ib Welling

Bag mindestenen på Als Odde for Ib Welling gemmer der sig en sørgelig historie:
Et par dage før 2. verdenskrig var slut for Danmarks vedkommende, skulle tyskerne have noget ammunition sejlet fra Als Odde til Hobro, men lodserne på Als Odde nægtede at efterkomme tyskernes ordre og gik under jorden. Da budskabet om fred nåede frem til lodsen Ib Welling, troede han, at han trygt kunne vende hjem til sit hus i området. Men hvad Welling ikke vidste var, at tyskernes stivsindede kommandant oppe fra Helberskov nægtede at overgive sig og sendte et par soldater ud for at anholde Welling. Man ved ikke helt, hvad der skete i forbindelse med anholdelsen, men dagen efter - tidligt om morgenen - blev lodsen fundet ude på molen skudt ned bagfra.
Englænderne ville ikke arrestere kommandanten for mordet på Welling, før han havde fulgt sine soldater til den tyske grænse. Men af en eller anden grund blev han ikke arresteret ved grænsen, og blev aldrig dømt for det meningsløse drab på lodsen fra Als Odde.

Skrevet af Niels Fabæk/Anne Navrbjerg

Her er noget helt andet, hvis I er til fisk, er der en masse opskrifter her.

Mine fiskeopskrifter

 


Landsbyen Helberskov byder på en rejse tilbage i tid. Mens mange af de danske landsbyers gårde blev flyttet ud fra de gamle landsbyfællesskaber ved landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet, forblev Helberskovs gårde, hvor de var. Flere af bygningerne stammer endda fra 1700-tallet.

Flyvesand og ond sur havrejord
Tidligere tiders fattigdom satte Helberskovs udvikling i stå i den periode efter landboreformerne, hvor det danske bondeland ellers blev forandret til ukendelighed. Landsbyen blev fastfrosset, og i dag er de dårlige tider dermed vendt godt tilbage. Det velbevarede kulturmiljø tiltrækker nemlig mange besøgende hvert år og er på den måde med til at skabe ny omsætning for helberskoverne.

Sydøsthimmerland var i 1500- og 1600-årene centrum for mange trækrævende industrier, bl.a. saltsyderierne langs Als sogns Kattegat kyst. Disse industrier var årsag til en alvorlig forhugning af områdets skove. Da store dele af skovarealet desuden blev blæst om af storme i 1600-tallet, var det til sidst kun gamle stednavne som 'Skovenes jord' og 'Bøgelykke agre', der vidnede om, at der engang havde været skov i området. Med skovenes forsvinden ændredes det økologiske kredsløb, og jorden blev forsuret. Af Chr. V's danske matrikel fra 1688 fremgår det derfor, at Helberskovs jorder for størsteparten består af sand, der er mere eller mindre 'bedærvet' af flyvesand, og ellers af 'ond sur havrejord'.

Græsning, ål, salt og udvandring til Amerika
Helberskoverne måtte derfor ty til andet end traditionel agerdrift for at overleve. Græsning af får og køer langs havet og på de våde salte enge langs Mariager Fjord blev en vigtig indtægtskilde. Drivvejen, 'Driwten', som kreaturerne blev drevet på græsning ad, eksisterer stadig i dag, hvor den kaldes Skråvejen og går gennem et af de store sommerhusområder. Fjorden bød samtidig på fiskemuligheder efter især ål, og endelig fortsatte man med at producere salt, nu af brændt tang.

Jordernes dårlige egenskaber for agerbrug og mulighederne for indtægter ad andre veje bevirkede, at udskiftningen og udflytningen af mange danske landsbyer fra slutningen af 1700-tallet gik forbi Helberskov. Der var ligesom ikke rigtig nogen grund til at flytte gårdene ud fra landsbyens trygge rammer, når jorderne især blev anvendt til græsning af flokke af løsgående dyr. Den smule agerbrug der var, lå så tæt på landsbyen, at det ikke var nødvendigt at flytte ud til den.

Samtidig holdt befolkningstallet sig relativt stabilt, især fordi mange udvandrede til Amerika i perioden 1860-1900. Helberskovs landsbykerne blev derfor forbavsende velbevaret.

De gamle huse
Mange af Helberskovs gårde og huse bevarede i store træk et ydre, som de fik, da de overgik til selveje omkring 1810. Også på dette punkt har de tidligere tiders fattigdom sat landsbyens udvikling i stå. Et mindre antal blev endda ikke engang fornyet, da de overgik fra fæste til selveje, og de står derfor stadig i dag med bygninger fra 1700-tallet. Helberskov er stadigvæk en 'bindingsværksby'

Nogle af de ældste huse er Als Oddevej 33 og 35, der begge er bygget som stuehuse til husmandssteder i 1700-tallet. Gårdene i Helberskov er traditionel firlængede med lukket gård og som regel med stuehuset mod syd. Et fint og velbevaret eksempel er Als Oddevej 39, hvis stuehus fra 1700-tallet er flyttet til Helberskov fra landsbyen Odde efter tilsandingen af Odde.


Krigen på Helberskov Bjerg

Bjerget i Helberskov har den særlige historie, at det var det sidste sted i Europa, hvor 2. verdenskrig afsluttedes. Det skete Kr. Himmelfartsdag, den 10. maj, hvor en engelsk panservognsgruppe kom til stedet og tvang den tyske kommandant til at opgive den stærke tyske befæstning, der var på Bjerget. Den omfattede bl.a. 4 styk 76 mm. kanoner med en rækkevide på 18 km, 4 luftværnskanoner, 8000 stk. skyts til luftværnskanonerne + 2000 granater til kanonerne. Desuden fandtes flere hundrede landminer, mandskabsrum og meget andet.
Der blev rejst en sten på bjerget i 1995 med indskriften: HELBERSKOVS BEFRIELSE 1945 i forbindelse med 50-året for Danmarks Befrielse. Midlerne var samlet ind blandt egnens beboere, idet mange synes, at det var en god ide, at der blev rejst et sådant minde.

Skrevet af Christian Christensen, Als

Sådan finder du vej!

Fra Als drager du sydpå ned mod Als Odde. Følg skiltningen til Als Odde og Helberskov. Bjerget finder du på din venstre hånd, lige inden du kommer ud af Helberskov.

 

   

Desuden siger jeg mange tak til Christian Christensen, Lokalhistorisk forening i Als, Hadsund Egnsmuseum, Jørgen Toubro,

som velvilligt har lånt mig materiale eller givet mig lov til at bruge deres. Samt alle Helberskoverne, som har lånt mig deres scrapbøger.


Startside | Kontakt | Borgerforeningen | Arrangementer | Alt om Thulstedhus | Links til lokale sider | Krigen | Carl Juul | Historier | Udvandring | Ringridning i Helbeskov | Gamle billeder | Billeder arrangementer | Billeder af byen-området | Beboere i Helberskov | Avisudklip | Lystfiskeri | Opskrift Brejboller

Dette Websted blev sidst opdateret 16. november 2015